Tillad os at gøre dig lækkersulten.
SNACKS
Vi har altid en fornem samling af de lækreste italienske snacks på hylderne i Supermarco, og uanset om du vil hapse lidt chips til din Prosecco, eller om du vil nyde den vidunderlige, knasende fornemmelse af Grissini i bedste kvalitet, så har vi den rette snack til dig.
BONTÀ LUCANE
I mere end 30 år har man bagt snacks hos Bontà Lucane. Det startede, som det så ofte gør med italienske opskrifter, med en nonna – en bedstemor. Nonna Maria var således den nuværende direktør Paolo Moliternis bedstemor, og hun åbnede en lille bagerforretning i Matera i den for danskere noget oversete Basilicata-region i Syditalien. Her stod hun tidligt op for at ælte dej og lave focaccia-brød til fårehyrderne og landarbejderne.
Men 2. Verdenskrig brød ud, og mange af disse arbejdere blev indlemmet i den italienske hær, og for ikke at skuffe dem, fandt hun på en opskrift, så hendes brød kunne holde sig så længe, at de kunne tage det med i felten. Det lykkedes med Focaccine-kiksen, som i dag stadig er en bestseller og en vigtig del af Moliternifamiliens virksomhed.
Smag historiens vingesus i Supermarco.


APULIA SNACKS
“L’alta qualité in tavola parla Italiano. Con l’accento barese” er virksomhedens slogan. Og det betyder betyder noget i stil med ”Den højeste kvalitet på bordet taler italiensk med accent fra Bari.”
Her har vi med andre ord at gøre med produkter fra Italiens smukke hæl, Puglia, hvorfra man udelukkende bruger de fineste råvarer fra lokale producenter. Lige fra ekstra jomfru olivenolie i bagværket til det fine hvedemel. Altid på hylderne i Supermarco.
BOTTOLI
“Vi laver brød, du kan spise når som helst og hvor som helst”. Sådan lyder det fra Bottoli i Mantova, der blandt andet laver Schiacciatina, Bruschette og Sbrisolona-kager. Man benytter sig udelukkende af grøn energi i produktionen, og man tager socialt ansvar og støtter en række forskellige velgørende formål.
Desuden har man i familien en stor passion for cykelsport. Blandt andet derfor går man foruden velsmag op i, at produkterne ikke indeholder ret mange kalorier. Smag dem i Supermarco.


AMICA
Amica betyder veninde, og hvis du ellers godt kan lide chips af bedste kvalitet, så finder du næppe en bedre en af slagsen. Det var dog ikke to veninder, men derimod to venner, der startede virksomheden i begyndelsen af halvfemserne i Castiglione delle Stiviere tæt på Gardasøen i det nordlige Italien. Således blev Alfredo Moratti og Andrea Romanò enige om, at deres kartoffelchips fortjente et større publikum, og en succes var skabt på ingen tid.
Det blev til opkøb af flere andre chips-virksomheder, og i 2006 fik man stor opmærksomhed ved at producere reklamefilmen ”La patatina tira” med den kontroversielle italienske voksenfilmskuespiller Rocco Siffredi i hovedrollen. Senere gik man dog over til at bruge den ikoniske Juventus-målmand Gianluigi Buffon som ambassadør.
GRISSIN BON
Grissin Bon er et af de førende bagerbrands i Italien, og i mere end halvtreds år og tre generationer har man produceret fremragende Grissini og flere andre snacks som Fagolosi, Gongoli og Fette Biscottate. Alt er naturligvis produceret i Italien, og hovedkvarteret ligger lige uden for Parma, der er Italiens hovedstad for fødevareindustrien.


Mario Fongo
Su Guttiau

Vil du vide mere?
Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet en blog, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, postkort og mere til.

Prosciutto di Parma
Prosciutto kommer fra det latinske ord perexsuctum, der betyder tørret, og det giver en fornemmelse af, at den ædle kunst at tørre skinker går langt

Sådan blev Toscana Italiens stærkeste vinbrand
Vi er i Italien, kære læsere. Så naturligvis, kan man næsten fristes til at sige, er forhistorien bag nogle af verdens mest kendte og elskede

Besøg af Cilius og Bruun
Hvis man tror, at de er til fals for et par velvoksne kurve fyldt med italienske lækkerier og at de gode vibes og den italienske

Spaghetti Carbonara
Det er først og fremmest vigtigt at forstå, at ægte Carbonara ikke kan laves uden den autentiske hovedingrediens – Guanciale; en Carbonara er ikke en

Panna Cottaens historie
Hvad er Panna Cotta? Panna cottaens oprindelse er en smule mystisk, men dens rødder strækker sig tilbage til det norditalienske område, Piemonte. Nogle hævder, at

Interview med Anders W. Berthelsen
Anders har sådan et genkendeligt ansigt. Sådan et man har et rart og behageligt forhold til. Men risikoen for, at det er skærmens bedrag, der