Vores historie

Supermarco startede som engrosvirksomhed i Greve og blev etableret af Marco Nunzio Giacobbo. Det viste sig dog hurtigt, at danskerne havde en stor sult efter de lækre italienske råvarer, og Marco besluttede i 1995 også at give privatkunder adgang til lækkerierne, der i de første 20 år blev forhandlet i et lagerlokale på Fiskerihavnsgade i Københavns Sydhavn.

Supermarco flyttede i november 2015 ind i de nye totalrenoverede rammer, der oprindelig er en knap 100 år gammel stålhal på Teglholmen. Man omdøbte bygningen Det Italienske Madtempel og skabte grunden for en endnu mere kundevenlig indkøbsoplevelse.

I 2018 overtog købmand Jens Henriksen og hans kone Mette Andreasen Supermarco, som med fornyet energi og passion har skabt et helt nyt Supermarco med et utrætteligt fokus på at dele autentiske smagsoplevelser, smittende livsglæde og specialviden med kunderne.

Passion er vores mission

Jens Henriksen og Mette Andreasen er hver eneste dag på en ufravigelig mission om at skabe et enestående italiensk univers i Danmark.

Det passionerede par ønsker således igennem Supermarco at bringe en bid af den italienske madkultur til Danmark.

“Vi har alle prøvet at have de gode minder med hjem fra ferierne, og dem prøver vi så at genskabe med vores varer og en bid af den skønne italienske livsstil, hvor du som kunde får en fornemmelse af, at du faktisk godt kunne befinde dig i Italien,” lyder det fra parret.

Vores bid af Italien, i Danmark

Vi kendte begge den ikoniske, Italienske specialbutik, der desværre havde nået bunden økonomisk efter 23 års eksistens. Det betød, at 70 medarbejdere og en masse loyale kunder stod over for at miste en ganske særlig butik og en ganske særlig kultur. Vi vidste fra begyndelsen, at der lå et enormt potentiale i Supermarco, og vi følte ingen tvivl om, at vi måtte bringe forretningen til live igen. Tænk bare at kunne arbejde med vores passion hver dag!

Nu godt to år senere har vi lært så meget af mødet med både samarbejdspartnere og vores fantastiske medarbejdere. Det har givet både sjove, forunderlige og uventede oplevelser, men mest af alt oplevelser, som gør os i Supermarco-familien til dem, vi er. Det er nemlig det italienske præg som har fortrinsret, og vi glæder os hver dag over at forene dansk effektivitet med italiensk kultur i gensidig respekt og tålmodighed. Og med masser af passion – hver dag. Og det er den passion, vi lever og ånder for at videregive til vores kunder. Det, man finder på hylderne i Supermarco, er baseret på et gensidigt forhold af tillid og respekt, og ganske som vores producenter er vi kompromisløse med kvaliteten.

Mette & Jens

Åbningstider

Mandag: 08:30 – 19:00
Tirsdag: 08:30 – 19:00
Onsdag: 08:30 – 19:00
Torsdag: 08:30 – 19:00
Fredag: 08:30 – 19:00
Lørdag: 08:30 – 17:00
Søndag: Lukket

Helligdage

Torsdag d. 9. maj: lukket
Mandag d. 20. maj: lukket

Bliv en del af Club Supermarco 🇮🇹

Skriv dig op til vores eksklusive fordelsklub og modtag alt fra tilbud, events og konkurrencer til italienske opskrifter, rejsetips og sjove videoer.

Gør som +20.000 andre 💚