4 osteproducenter i fokus

I Supermarco sætter vi en ære i nøje at udvælge vores producenter, som vi både besøger i Italien og løbende er i dialog med.

Her har vi udvalgt fire mejerier fra fire forskellige italienske regioner. De har det til fælles, at de alle er noget ganske særligt.

Caseificio Palazzo/Murgella

Ligger i: Murgia, Puglia

Bedst kendt for: Burrata og Mozzarella di Gioia del colle PDO

Det gør deres oste helt særlige: På mejeriet Murgella fra Puglia har man respekt for traditionerne. Palazzo-familien har siden 1957 skabt sig et højt respekteret navn med produktionen af regionens fineste oste, og foruden Burrata laver man også Scamorza, Stracciatella, Caciocavallo silano PDO og Cacioricotta. Ostene kommer fra Murgia Barese-området, der blandt andet er kendetegnet ved drypstenshuler, underjordiske floder, græsklædte bakker og skønne olivenlunde. I spidsen for Murgella finder vi Claudia Palazzo, som også er medstifter af konsortiet Mozzarella di Gioia del colle PDO, som garanterer produkternes kvalitet og oprindelsessted.

Caseificio Busti

Ligger i: Accaiolo, Toscana

Bedst kendt for: Morbidoso di Toscana og Pecorino Toscano

Det gør deres oste helt særlige: Fårehyrderne Alessandro og hans søn Remo Busti begyndte osteproduktionen i det øvre Garfagnana i 1955, mens den i dag er drevet af sønnen Stefano og hans sønner. I dag producerer man et vidt spændt af oste på primært fåremælk, der er indsamlet på udvalgte toskanske gårde ved Siena, Pienza og Val D’Orcia, hvorfra man fremstiller sine respektive pecorinovarianter med garanteret sporbarhed. Andre områder med fremragende mælkekvalitet er provinsen Grosseto, de pisanske bakker, Alta Tuscia og Bassa Maremma. Det er særlige kemisk-fysiske egenskaber fra denne mælk, der sammen med de stolte håndværkstraditioner resulterer i en utroligt høj kvalitet.

Formaggi Carozzi

Ligger i: Pasturo, Lombardiet

Bedst kendt for: Taleggio DOP og Gorgonzola DOP

Det gør deres oste helt særlige: Carozzi Formaggi blev grundlagt i 1960 af Aldo Carozzi i Valsassina, Lombardiet og drives nu i tredje generation af familien med base i den lille bjergby Pasturo. Deres speciale er henholdsvis rødkit- og blåskimmeloste, og de producerer flere af Lombardiets PDO-oste såsom Gorgonzola, Taleggio og Quartirolo i en tårnhøj kvalitet. Man producerer dog også en Formaggino Nello, der er rulleformet, uden skorpe og både cremet og mild, ligesom man har gede-yoghurt og friskoste i sortimentet.

Caseificio Cavola 993

Ligger i: Cavola, Emilia-Romagna

Bedst kendt for: Parmigiano Reggiano

Det gør deres oste helt særlige: Lad os starte med navnet, der dækker over producentens serienummer i det konsortium, der samler alle producenter af Parmigiano Reggiano under sin kappe. Cavola 993 har siden 1929 fremstillet outstanding parmesanoste i Cavola, der er en lille bjergby i 900 meters højde ved Reggio-Emilia i Norditalien. Dyrene græsser kun på marker, hvor der ikke er brugt kunstgødning eller pesticider, og hvis du lukker øjnene, kan du virkelig smage, hvordan en rigtig Parmigiano Reggiano bør smage. Deres 24-måneders Parmigiano Reggiano DOP har i øvrigt vundet prisen som verdensbedste ved World Cheese Awards.

Andre artikler

Åbningstider

Mandag: 08:30 – 19:00
Tirsdag: 08:30 – 19:00
Onsdag: 08:30 – 19:00
Torsdag: 08:30 – 19:00
Fredag: 08:30 – 19:00
Lørdag: 08:30 – 17:00
Søndag: Lukket

Helligdage

Torsdag d. 24. december: lukket
Fredag d. 25. december: lukket
Lørdag d. 26. december: lukket
Torsdag d. 31. december: lukket
Fredag d. 1. januar: lukket

Bliv en del af Club Supermarco 🇮🇹

Vores eksklusive fordelsklub for Nordens største italienske specialbutik 💚

Gør som +60.000 andre og bliv en del af CLUB Supermarco.

Som medlem optjener du 5% bonus på alle køb, modtager alt fra tilbud til opskrifter og invitationer til skønne events.

Gør som +60.000 andre 💚