Biscotti
SMÅKAGER
Biscotti. Bare navnet. Man bliver næsten helt lækkersulten ved tanken om Italienske småkager. Og så er det jo heldigt, at vi her i Supermarco fører en række af de allerbedste af slagsen fra traditionsrige bagerier i primært Toscana, men også i Rom og Piemonte.
Uanset om du vil nyde dem over en kop kaffe sammen med dine gæster, eller om du vil gøre som italienerne og hapse et par stykker til morgenmaden, så garanterer vi dig en vidunderlig småkageoplevelse i bedste kvalitet.
DOLCIAMARI
Dolciamari er en forholdsvis ny virksomhed, som blev skabt af Amari-søstrene Mariella og Lorella i Carmignano, der er en lille landsby i Toscana. De insisterer på kun at bruge de bedste råvarer og fnyser af produkter som margarine, konserveringsmidler og farvestoffer. I stedet bruger man hasselnødder fra Piemonte, lokale tørrede figner, toskansk kastanjemel og smør af den fineste fløde.
Alle produkter er naturligvis håndlavede helt i tråd med søstrenes kompromisløse passion for perfektion.
BISCOTTIFICO BELLI
Enzo Belli startede i 1958 sit eget bageri med den erfaring, han havde fra sin farfar Aristide. Han fokuserede på de toskanske traditioner, og særligt de skønne cantuccini-småkager med mandler og kager med surdej blev et hit.
Man skruede op for produktionen, og efterspørgslen fra kunder uden for Toscana kunne efterhånden blive mødt. I dag drives virksomheden af Enzos sønner og nevøer, som konstant arbejder for, at kvaliteten er så god som nogensinde.
I dag ligger Biscottificio Belli i Calenzano ved Firenze.
BONOMI
Hos Forno Bonomi kombinerer man de gamle produktionsmetoder, der er typiske for den lokale konfekturetradition med de mest moderne teknologiske systemer, og resultatet er biscotti i en kvalitet, der aldrig svigter.
Den første ovn i Bonomi-familiens redidens blev i øvrigt åbnet i midten af det 19. århundrede i bjergbyen Velo nær Verona.
FABBRICA DEL PANFORTE
I billedskønne Siena finder vi FabBrica del Panforte, som blev grundlagt i 1994 med en vision om at vise det bedste fra de lokale bagertraditioner.
Opskrifterne er oprindeligt fra området, og man siger selv, at småkagerne afspejler naturen, kulturen og livsstilen i Siena: Enkel, ægte, original og naturlig.
GENTILINI
Grundlæggeren Pietro Gentilini blev født i 1856 i den lille toskanske by Vergato. Han arbejdede som bagerlærling i både Firenze og Bologna, før han flyttede til Latinamerika og fik masser af erfaring og inspiration. Da han efter nogle år vendte tilbage til Italien, startede han sin egen butik op i Rom, og grunden til en succes var lagt.
Det berømte Gentilini-tog blev skabt i 1915, hvor kiksene i bedste kosmopolitiske stil havde navne efter de europæiske hovedstæder.
DE MORI
I 1974 opstartede Doriano De Mori sin virksomhed som bager i et lille baglokale i Piemonte, hvor han producerede brød, som han leverede til bybutikker om morgenen.
Særligt populære var hans grissini og de smørbagte torcetti. I dag er det stadig disse produkter, som kendetegner De Mori, men også en række sunde varer med fuldkorn samt uden salt eller tilsat fedt er i sortimentet.
DESEO
I 2001 gjorde Francesco Pandolfini sin drøm om eget kunstneriske værksted til virkelighed ved at stifte Deseo. Siden da har Pandolfini nøje udviklet et bredt sortiment af både søde og salte småkager, fremstillet af råvarer af højeste kvalitet, som han personligt udvælger med stor omhu. Produkterne indeholder hverken palmeolie eller konserveringsmidler, hvilket sikrer sunde og velsmagende oplevelser for kunderne.
I dag er Deseo kendt for sit dedikerede team, der arbejder med både passion og professionalisme. Resultatet er kvalitetsprodukter præsenteret i elegant emballage.
MULINO BIANCO
Mulino Bianco stammer fra Emilia-Romagna regionen og blev grundlagt i 1974. En del af virksomhedens filosofi er at producere bæredygtigt, hvilket afspejles i alle produktionsfaser, lige fra høsten til indpakningen i genbrugspapir.
Vil du vide mere?
Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet en blog, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, postkort og mere til.
RUBY – En italiensk ædelsten
Eventyret startede i 2022, hvor en håndfuld danske venner og ditto vermouth-entusiaster med en hel masse italiensrejser i bagagen traf en beslutning. ”Kunne vi i
Derfor bør du spise som italienerne
1 Spis samlet om bordet Det er ikke blot en vigtig del af socialiseringen og familiedynamikken. Det har også konkrete helsefordele, da familier, som spiser
Når olivenolie er en oplevelse
Første gang jeg besøger Olio Anfosso er sammen med Daniele, som gennem mange år har arbejdet i Supermarco. Det foregår nemlig under første del af
Il pesto perfetto
Nu vover jeg lige en påstand: Den helt rigtige pesto skal produceres i Ligurien. Her har man nemlig de bedste forhold til dyrkning af basilikum
Sarah Grünewald: Jeg er ikke længere dumdristig. Jeg er modig
Vi har næsten ikke sat os ned, før hun hiver en lille, hvid dåse frem og hælder nogle tabletter ud i hånden og sluger dem.
Interview med Per Pallesen
De fleste af os husker ham især fra rollen som den noget anløbne tjener Severin Boldt, der bestyrer Jernbanerestauranten i tv-serien Matador. En rolle og