Italiensk kvalitetskød

SALAME & PROSCIUTTO

Skal du have skiveskåret? Så er du kommet til rette sted. Intet andet sted i landet finder du et så stort og lækkert udvalg af italienske skinker, pølser og andre charcuterivarer som i Supermarco. Italienerne kalder det salame é prosciutto.

Så uanset om du mangler guanciale til din carbonara eller mortadella til din panino, så har vi det i en kvalitet og med en smag, som vil gøre, at du aldrig kan få dig selv til at købe den slags i dit normale supermarked igen. Undskyld!

LEVONI

Historien starter tilbage I 1911, hvor den passionerede slagter Ezechiello åbner sin egen forretning med forarbejdede kødprodukter nær Milano. Han er fra begyndelsen kompromisløs med kvaliteten, og den grundtanke er blevet i virksomheden lige siden. I dag omfatter produktionen flere end 300 forskellige delikatesseprodukter, hvoraf vi i Supermarco forhandler nogle af de absolut bedste. Alle produkter er naturligt krydrede, og der er brugt 100 procent italienskproduceret kød. Alt er glutenfrit og uden laktose.

Blandt vores mange Levoni-lækkerier er to slags mortadella, fire forskellige skinker, mange slags pølser, guanciale, bresaola og meget, meget andet. I produkterne bruges blandt andet pistacienødder fra Bronte, havsalt fra Sicilien og Marsala superiore DOP.

CRUCOLO

Lige midt i hjertet af Val Campelle i Trentino, Norditalien, ligger restauranten Rifugio Crucolo. Det har den gjort i hundredevis af år, og den nuværende familie har stået for driften siden 1782. Crucolo er blevet kendt for sine særdeles velsmagende produkter fra de skønne bjerge og dale, der omgiver restauranten, og i dag produceres der foruden speck og oste også grappa, likører og færdigretter.

Crucolo sælger udelukkende traditionelle kvalitetsprodukter fra et af de smukkeste områder i Norditalien, og virksomhedens slogan er: ”Passion gør det, der i forvejen er godt, endnu bedre.”

ANTICA NORCINERIA MORELLI

Tilbage i 1895 grundlagde Regina og Isidoro firmaet og slog således deres navne sammen til det nu så kendte og respekterede Redoro-brand. Det store skifte fra at have været en lille familievirksomhed i det smukke område mellem Garda, Valpolicella og Valpantena skete midt i 1990’erne, hvor efterspørgslen efter de fine olier blev så stor, at man omlagde produktionen til at kunne møde både nationale og internationale krav.

Værdierne er dog de samme fra dengang: Kvalitet, ægthed og kærlighed til både produkter og produktionsprocessen. Lige fra dyrkningen af oliven til høsten, der foregår med håndkraft, og endelig forvandlingen gennem nænsom koldpresning i gamle stenmøller til den fine, nærende ekstra jomfruolivenolie. Salvagno-familien bevarer således traditionerne – blot i større skala, og man udvælger nøje oliven fra flere end 750 forskellige olivenproducenter i området, der omgiver hovedkvarteret i Grezzana ved foden af Monti Lessini. Dette særlige dyrkningsområde ved Gardasøen med det milde klima giver nogle olier, der er særligt delikate og mere milde end olivenolierne fra eksempelvis Syditalien.

Vil du vide mere?

Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet et videnscenter, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, rejserhistorier og mere til. 

Artikler

Hvad er Mortadella?

Kun særligt traditionelle områder i Norditalien må således påhæfte pølsen PGO-mærkatet. Men det er ekstremt vigtigt at gøre sig klart, at blot fordi den har

Læs mere »
Artikler

Ostens alkymister

I dag indsamler man den fineste mælk fra flere end 100 mælkebønder, som bliver forarbejdet, pakket og distribueret af over 200 medarbejdere, men kerneværdierne er

Læs mere »