Velsmagende italienske nødder

NØDDER

Blandt de mange fine råvarer, Italien er kendt for, må man ikke glemme nødderne. For både i nord og syd er disse sunde og lækre efterårsskatte højt værdsat, og de bliver både brugt som snacks, som smagsgivere, i chokolade eller til selvstændige produkter.

Nødder er en glimrende kilde til protein og kostfibre, og så indeholder de masser af sunde fedtstoffer. For os er det allervigtigste dog smagen, og derfor har vi kun produkter fra de bedste producenter, der virkelig elsker nødder.

PISTI

Pistì er en ganske ung virksomhed. I 2001 skabte de to blot 20-årige sicilianske knægte Nino Marino og Vincenzo Longhitano grunden til det, der skulle blive en stor succes på den skønne ø i Middelhavet.

De opfandt et håndværkslaboratorium til produktion af typisk siciliansk slik, hvor man brugte nødder, nougat, frugt, knas, mandler og chokolade.

Man bruger kun de allerbedste råvarer til produkterne, og det er desuden vigtigt for virksomheden at kære sig om miljøet. Arbejdet udføres stadig i dag i hånden.

Den ægte pistacienød – Brontenødden – vokser ved foden af vulkanen Etna på Sicilien, og den er en decideret delikatesse. Denne nød er helt utroligt lækker og er da også så eftertragtet på den skønne middelhavsø, at det lokale politi må overvåge området ved høsttid. Her er der i sandhed tale om ’grønt guld’.

CAMPO D'ORO

Det er svært at sige Campo D’Oro uden også at sige Sicilien. Det er efter 32 år stadig et familiefirma, selv om stadig flere har fået øjnene op for produkternes kvalitet. Mens maskinerne er nye, så reflekterer opskrifterne de traditionelle sicilianske værdier. Blandt de mange forskellige lækkerier finder du i Supermarco blandt andet en Crema Pistaccio med de fineste sicilianske pistacienødder.

NOCCIOLE D'ELITE

I generationer har man høstet nødderne fra hasselbuskene, og Nocciole D’Elite gør det med stor kærlighed til disse gaver fra den frugtbare jord i Langa Fenogliana. Man arbejder grundigt med beskæring, så hver enkelt plante får den rette mængde sol og vind, og det er virksomhedens filosofi kun at benytte sig at naturligt forsvar mod insekter og altså ingen sprøjtemidler.

Vi mener bestemt, at man kan smage naturens renhed i produkterne.

Vil du vide mere?

Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet en blog, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, postkort og mere til. 

Artikler

Hvad er Mortadella?

Kun særligt traditionelle områder i Norditalien må således påhæfte pølsen PGO-mærkatet. Men det er ekstremt vigtigt at gøre sig klart, at blot fordi den har

Læs mere »
Artikler

Ostens alkymister

I dag indsamler man den fineste mælk fra flere end 100 mælkebønder, som bliver forarbejdet, pakket og distribueret af over 200 medarbejdere, men kerneværdierne er

Læs mere »