Caffé

KAFFE

Hvis der er noget, der kan samle italienerne foruden fodbold og lækker mad, så er det kærlighed til kaffe. Hvad enten det drejer sig om en cappucino til morgenmaden eller en espresso efter en god frokost på en fortovscafé, så skal kaffen bare være i orden og brygget med de helt rigtige bønner og efter de helt rigtige forskrifter. Vi giver dig mulighed for at tage Italien med hjem i dit eget køkken, så du ikke længere behøver at misunde italienerne den kaffe, som man alt for ofte må dufte langt efter herhjemme. Kom i Supermarco og find det blend, der passer til dig og dine kaffedrømme.

KIMBO

For mange kaffeafficionados er Kimbo kongen af kaffe. Men det startede noget mere ydmygt, da de tre brødre Francesco, Gerardo og Elio Rubino begyndte at riste kaffebønner i deres fars bageri for lidt over 50 år siden i Napoli.

I begyndelsen var det de lokale, der flokkedes til bageriet for at få den særligt gode espresso, men efterhånden steg populariteten i et sådant omfang, at folk rejste langt for at få et skud af den særligt velsmagende kaffe fra Rubino-brødrene. I 1963 åbnede man Café do Brazil, og det blev en af de mest kendte kaffeshops i Europa, og den dag i dag er Kimbo et af de stærkeste kaffebrands i Italien overhovedet. Køb Kimbo, luk øjnene, duft og smag kaffen og genoplev følelsen af at sidde på en vidunderlig italiensk piazza med livet omkring dig.

IONIA

I 1960 – samme år som Fellinis ‘La Dolce Vita’ ramte biografer over hele Europa – startede Giovanni Raciti og hans kone Rossana Ottani den lille købmandsbutik Torrefazione Ionia di Ottani Rossana i den sicilianske landsby Giarre nær Catania. Efterhånden udviklede det sig til et sted, hvor man også kunne drikke kaffe, og i 1968 blev Ionia S.p.A. dannet, og siden skulle det blive til tre generationer af kaffeelskere, der nu eksporterer kaffen fra Sicilien til resten af verden.

Ionias motto er ’kvalitet i en kop’, og man taler selv i virksomheden om, at det ikke blot er en mission at sprede smagen af ægte siciliansk kaffe til resten af verden, men at det er en attitude. Ionia tilbyder både elegante og intense kaffeblends, og man eksperimenterer fortsat med at udvikle nye blandinger, der vil gøre din dag endnu bedre.

CAROMA

Caroma blev grundlagt i 1995 af Valentin Hofer, en passioneret ristemester, som blev Italiens første kaffesommelier. Sammen med sin kone Irmi driver Valentin kafferisteriet i Fiè allo Sciliar i Trentino-Alto Adige regionen.

Parret har formået at bringe deres kaffebrand ud på det internationale marked, hvor det er blevet anerkendt for sin kvalitet og autenticitet. Valentins rejse begyndte dog ikke uden udfordringer. Uden nogen mentorer eller tidligere brancheerfaring måtte han kæmpe for at tilegne sig den nødvendige viden og færdigheder. Hans beslutsomhed og passion førte ham igennem utallige kurser, hvilket gjorde ham til en sand ekspert i kaffens verden.

Caroma er i dag mere end bare et kafferisteri – det er blevet et Coffeeseum, hvor besøgende kan opleve hele kafferejsen. Risteriet er blevet til et symbol på kvalitet og innovation i kaffens univers

LAVAZZA

Lavazza er i dag et af verdens største kaffebrands, men det startede mere ydmygt i Torino i 1895, da Luigi Lavazza åbnede sin lille købmandsforretning i Via San Tommaso. Han var dybt optaget af kaffe, og han eksperimenterede ivrigt med blandinger for at ramme kundernes smag, og de Lavazza-blandinger, vi ser i dag, er et resultat af hans ambitioner om at blande kaffebønner fra forskellige dele af verden.

Det store gennembrud kom i 1927, hvor Fiat begyndte at producere biler på Lingotto-fabrikken, og arbejdernes kaffetørst skulle slukkes. Der er løbet mange bønner gennem fabrikken siden, og der er sket store teknologiske fremskridt, men dengang som i dag er Lavazza garant for ypperste kvalitet til den kræsne kaffeelsker.

Vil du vide mere?

Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet en blog, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, postkort og mere til. 

Artikler

Il pesto perfetto 

Nu vover jeg lige en påstand: Den helt rigtige pesto skal produceres i Ligurien. Her har man nemlig de bedste forhold til dyrkning af basilikum

Læs mere »
Artikler

Pirros perfekte pasta

Pasta Pirro er en prisvindende producent fra Calabria, og det er efterhånden blevet et brand, som rigtig mange af Supermarcos kunder har taget til sig.

Læs mere »

Åbningstider

Mandag: 08:30 – 19:00
Tirsdag: 08:30 – 19:00
Onsdag: 08:30 – 19:00
Torsdag: 08:30 – 19:00
Fredag: 08:30 – 19:00
Lørdag: 08:30 – 17:00
Søndag: Lukket

Undtagelser

Søndag d. 22. december:
8:30 – 17:00
Søndag d. 29. december: 
8:30 – 17:00

Helligdage

Tirsdag d. 24. december: lukket
Onsdag d. 25. december: lukket
Torsdag d. 26. december: lukket
Tirsdag d. 31. december: lukket
Onsdag d. 1. januar: lukket

Bliv en del af Club Supermarco 🇮🇹

Skriv dig op til vores eksklusive fordelsklub og modtag alt fra tilbud, events og konkurrencer til italienske opskrifter, rejsetips og sjove videoer.

Gør som +40.000 andre 💚