Salute

ITALIENSK VIN

Italiensk vin er en af vores helt store passioner i Supermarco. Det kan du forvisse dig om, når du kommer ind og ser vores særdeles velassorterede vinafdeling, hvor flaskerne er opdelt efter region.
Så uanset om du er på jagt efter Barolo, Barbaresco eller Barbera, så står vi klar til at vejlede dig, så du finder den vin, der passer til netop dig, dit måltid og dine gæster.

Italiensk vinflaske

ALESSANDRO RIVETTO

Vi er overordentligt glade for at have fundet Alessandro Rivetto, der fremstiller nogle aldeles fremragende vine i Alba, Serralunga d’Alba, Cremolino og La Morra i det billedskønne Piemonte.

Alessandro har arvet vinmarkerne og kælderen efter sin farfar Ercole, men i stedet for at drive dem sammen med sine forældre og sin bror, gjorde familieuenigheder, at han i dag driver virksomheden sammen med ønologen Alessandro Bonelli, der er teknisk direktør for vinene. Vinene bliver til i stor respekt for naturen, årstidernes skiften og nedarvet kundskab fra familien.

I Supermarco finder du ikke blot hans flotte Barolo, men også Barbaresco, Barbera d’Alba og en Langhe Rosso til hverdagsnydelse. Med disse vine får du stor værdi for pengene.

Italiensk vin fra rivetto
Italienske vine fra burlotto

BURLOTTO

Burlotto levede i mange år en tilværelse i det skjulte på trods af, at man historisk var en af de første producenter til selv at aftappe sine vine og desuden var leverandør til en perlerække af kongelige, adelige og kendte.

Det var dog først for alvor i 1990’erne, at Burlottos vine tog et kvantespring op i kvalitet, da den nuværende ejer Marina Burlottos søn, Fabio, overtog tøjlerne i kælderen. På trods af sin unge alder er Fabio fast i troen på den traditionelle måde at lave vin på i området, selv om vi dog også noterer os, at han i produktionen af udvalgte vine leger med moderne teknikker.
Resultatet har i de seneste år været aldeles fremragende vine, der på bedste vis indfanger et meget elegant udtryk, hvilket også er blevet bekræftet af alverdens vinanmeldere og journalister, som skamroser hans vine, der i dag opnår tårnhøje point.

FATTORIA DI FÈLSINA BERARDENGA

Fattoria di Fèlsina Berardenga er efter vores mening en af de bedste producenter i Chianti Classico, og i nabodistriktet Colli Senesi laves Chianti Colli Senesi på søsterejendommen Castello di Farnetella.

Vinene fra Castello di Farnetella er meget lettilgængelige og ’lette at arbejde med’ forstået således, at stilen er meget konsekvent klassisk Chianti. Så selvom man hos Castello di Farnetella i mange år har arbejdet med andre druesorter, er og bliver Castello di Farnetella et Sangiovese-hus.

Castello di Farnetella hører til blandt de absolut førende i Colli Senesi-området, og vinene fra ejendommen er da også, år efter år, på de danske og internationale vinanmelderes toplister.

Felsina Italiens Vinflaske
Lækker vin Rosaza i italien

TORRE ROSAZZA

Torre Rosazza tilhører det store vinfirma Genagricola, som har flere vingårde rundt om i Italien. Torre Rosazza er en af firmaets bedste vingårde, hvor man for sine vine flere gange har opnået de maksimale tre glas i den prestigefyldte Gambero Rosso-guide. Det er da heller ingen anden end den højt besungne ønolog Ricardo Cotarella, der hjælper med at lave disse vine. Det er vine med karakter for området. Find dem i Supermarco.

COL D'ORCIA

Col d’Orcia er ikke blot en af de største, men også en af Montalcinos historisk set mest berømte vingårde. Ejendommens slægt går tilbage til 1890’erne, og huset var dengang kendt under navnet Fattoria di Sant’Angelo in Colle.
I dag er Col d’Orcia ejet af grev Francesco Marone Cinzano, der med sine 108 hektar er den tredjestørste ejer af klassificerede vinmarker i Montalcino.

Nogle af de bedste vine i italien
Smag denne pragtfulde italienske vin

FORTETO DELLA LUJA

Halleluja for Forteto delle Luja, der ligger i Piemonte øst for Alba. Den nuværende ejer Giovanni Scaglione har arvet gården, der har været brugt til vinproduktion siden slutningen af 1700-tallet. Det var dog først i 1985, at man tog et kæmpe spring fra at have produceret vine i lille målestok til de lokale, til at man begyndte at tørre Moscatodruerne og dermed satte gang i et vineventyr med Moscato Passito Plasa Rischel, der vandt flere priser. I 1992 fik man officiel anerkendelse som distrikt med Loazzolo Vendemmia Tardiva DOC-betegnelsen.

Som en lille bonusinformation er vingården tillige nabo til Supermarcos ejerpar, der altså har en bolig i Piemonte. De fik blandt andet øjnene op for de fremragende Le Grive-rødvine, der er et spændende miks af Nebbiolo og Pinot Nero samt Mon Ross på ren Barbera d’Asti. Begge naturligvis på hylderne i Supermarco.

Vil du vide mere?

Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet en blog, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, postkort og mere til. 

Hvad er burrata?
Artikler

Hvad er Burrata?

I Puglia er det ikke ligefrem nogen nyhed, at vi her har at gøre med en formidabel formaggio, der kan få munden til at løbe

Læs mere »
Artikler

Hvad er Mortadella?

Kun særligt traditionelle områder i Norditalien må således påhæfte pølsen PGO-mærkatet. Men det er ekstremt vigtigt at gøre sig klart, at blot fordi den har

Læs mere »
Artikler

Ostens alkymister

I dag indsamler man den fineste mælk fra flere end 100 mælkebønder, som bliver forarbejdet, pakket og distribueret af over 200 medarbejdere, men kerneværdierne er

Læs mere »

Italiensk vin

Italiensk vin er synonymt med førsteklasses kvalitet og enestående smagsoplevelser. Landet har en lang historie med vinproduktion, der strækker sig tilbage til de gamle romerske tider. Med en kombination af forskellige klimaer, jordtyper og druesorter frembringer Italien et bredt udvalg af vine, der er elsket og værdsat over hele verden.

Italiensk vin er kendt for sin mangfoldighed og autenticitet. Landet har 20 vinregioner, der hver især har deres unikke karakteristika og vine. Fra den robuste og fyldige Barolo i Piemonte til den forfriskende og lette Pinot Grigio i Veneto, er der en italiensk vin, der passer til enhver smag og lejlighed.

Druesorter i Italiensk vin

De mest populære druesorter i Italien inkluderer Sangiovese, Nebbiolo, Barbera, Montepulciano, og mange flere. Disse druer dyrkes og høstes med omhu for at opnå optimal modenhed og koncentration af smag. Mange af Italiens vinproducenter følger stadig gamle traditioner og metoder, der er blevet overleveret fra generation til generation, hvilket sikrer en uovertruffen kvalitet.

Italien byder også på en række vine, der er beskyttet af Den Europæiske Unions kvalitetscertificeringssystem. Du kan finde vine med forskellige certificeringer som Denominazione di Origine Controllata (DOC) og Denominazione di Origine Controllata e Garantita (DOCG). Disse certificeringer er et kvalitetsstempel og garanterer, at vinen er produceret i overensstemmelse med strenge regler og standarder.

Udforsk Supermarcos hylder

Uanset om du er en inkarneret vinelsker eller blot ønsker at udforske verdenen af italiensk vin, vil du blive overvældet af udvalget og den sublimt unikke smagsoplevelse. Nyd en flaske italiensk vin til en hyggelig middag, en festlig begivenhed eller bare for at forkæle dig selv med en smule luksus i hverdagen. 

Opdag skønheden og lidenskaben i italiensk vin i dag. Find din favoritvin og lad dig fortrylle af Italiens rige kulturelle arv og vinproduktionens kunst. Uanset om det er en sprudlende Prosecco, en klassisk Chianti eller en velafbalanceret Barbaresco, vil italiensk vin aldrig skuffe. Der er skrevet meget om italiensk vin på nettet. Men kig forbi selv Supermarco og smag! 

Åbningstider

Mandag: 08:30 – 19:00
Tirsdag: 08:30 – 19:00
Onsdag: 08:30 – 19:00
Torsdag: 08:30 – 19:00
Fredag: 08:30 – 19:00
Lørdag: 08:30 – 17:00
Søndag: Lukket

Helligdage

St. Bededag (Fredag d. 5. maj) 
Lukket

Kr. Himmelfartsdag(Torsdag d. 18. maj)
Lukket

Mandag d. 29. maj (2. Pinsedag)
Lukket

Supermarco inviterer til

Fødselsdag!

I weekenderne 16+17/6 og  23+24/6 holder Supermarco fødselsdag. Her kan du blandt andet opleve: Grill foran caféen, italienske biler og motorcykler, udendørs aperitvobar, smagsprøver fra producenter, 20 % på udvalgte varer og musikalske indslag.