Passion der kan smages

CHOKOLADE

Når verdens måske mest passionerede folkefærd kaster sig over verdens måske mest passionerede produkt, så kan det næsten kun blive godt. Med andre ord er det med stor glæde, at vi på hylderne i Supermarco kan tilbyde dig noget af verdens lækreste chokolade.
Vi har udelukkende taget varer hjem fra producenter, der ved, hvordan de kan traktere din chokoladetrang med de fineste kvalitetsprodukter.

VENCHI

Advarsel! Når du først har smagt chokoladen fra Venchi, så får du svært ved at glemme den igen. Historien går tilbage til 1800-tallets Piemonte, hvor den 16-årige Silvano Venchis passion for chokolade inspirerer ham til at åbne en lille butik i Cuneo. På kort tid bliver det byens mest populære butik af sin slags, og rygtet om hans velsmagende og dekorative kreationer spreder sig som lynild. Virksomheden bliver officielt grundlagt i 1878, der også er året, hvor vores chokolademaestro lancerer sin Giandujotto med et indhold på mindst 32 procent af de berømte og ganske særlige hasselnødder fra regionen. I Supermarco fører vi flere Venchi-produkter – blandt andet de skønne små, indpakkede chokolader, som du selv blander og betaler efter vægt.

PERNIGOTTI

Det hele begyndte i 1860, da Stefano Pernigotti sammen med sønnen Francesco startede Pernigotti & Figlio – altså Pernigotti og søn. Hans lille fabrik voksede sig hurtigt større og fik i 1882 status som leverandør til det det italienske hof. Efter 1. Verdenskrig var der stor mangel på mange råvarer – ikke mindst sukker – og der udviklede man en opskrift sødet med honning, der blev en italiensk favorit. Den mest kendte chokoladebar er dog den klassiske Gianduiotto fra 1927 med chokolade og hasselnødder. Den findes stadig den dag i dag. I dag siges det, at Pernigotti er for chokolade, hvad Ferrari er for biler. Kom selv i Supermarco og smag.

CAFFAREL

Historien starter i Torino I 1826, hvor Pier Paul Caffarel åbner sit eget chokoladelaboratorium. Det er dermed et af de første i Italien og Europa i det hele taget. Han er den første til at udnytte de fine hasselnødder i Langhe sammen med chokolade, og de små både får navnet ’Givu’, der på den lokale dialekt betyder ’cigaretskod’. Dermed dannes grundlaget for det senere så berømte produkt fra virksomheden Gianduiotto. Den første chokolade, der blev pakket stykke for stykke. Der er snart gået 200 år, men chokoladen er så god som nogensinde.

ANTICA TORRONERIA PIEMONTESE

Den berømte hasselnød fra Piemonte var i 1885 inspirationskilden for Guiseppe Sebaste, der skabte den senere så berømmede virksomhed, som ved hjælp af de lækreste råvarer gør det ekstra sjovt at være lækkersulten.

De fleste ansatte har været en del af produktionen i mere end 20 år, og man tager håndværket alvorligt. Den omfattende brug af håndkraft og ekspertise er med til at sikre et kvalitetsprodukt, som bare skal smages.

Antica Torroneria Piemontese er stadig i familiens hænder – nu på femte generation.

STREGA

Stregas historie går tilbage til 1860’ernes Campania, hvor man i Benevento begyndte at producere likører, som i dag er virksomhedens mest kendte produkter. Ifølge legenden er det netop i Benevento, hvor hekse fra hele verden samledes en aften rundt om en magisk valnød, hvor de skabte en trylledrik, som for altid ville forene de elskende par, der drak den. Chokoladeserien hedder Alberti, og den er skabt af de fineste råvarer blandet med tørret, ristet frugt og likør. De skal ganske enkelt smages.

NUTELLA

Chokolade eller nødder? Nutella blev faktisk skabt som et erstatningsprodukt, da der efter 2. Verdenskrig var mangel på kakaobønner. Det var konditor Pietro Ferrero fra Piemonte, der opfindsomt lavede en sød pasta af hasselnødder, sukker og en lille smule kakao. Den blev formet til et slags ’brød’, der kunne skiveskæres og siden smøres på brød. Det blev oprindelig kaldt Giandujot efter en af tidens berømte karnevalsfigurer. Det var i 1946.

I 1951 skiftede det navn til Supercrema, før Pietros søn Michele forbedrede opskriften og skabte det første glas nogensinde af den nye hasselnødde- og kakaocreme, der fik navnet … Nutella.

BACI PERUGINA

Baci betyder kys. Og kærligheden til det søde liv går tilbage til 1922, hvor Luisa Spagnoli begyndte at dyppe hasselnødder i mørk chokolade. Hun kalder det ’cazzotto’, da formen leder tankerne hen på et slag. Herfra går det slag i slag, og i 1927 har man allerede solgt 100 millioner stykker Baci-chokolade. Hvis du endnu ikke har smagt den skønne chokolade fra Perugia i Umbrien, så anbefaler vi dig at kigge forbi os i Supermarco.

Vil du vide mere?

Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet en blog, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, postkort og mere til. 

Artikler

Hvad er Mortadella?

Kun særligt traditionelle områder i Norditalien må således påhæfte pølsen PGO-mærkatet. Men det er ekstremt vigtigt at gøre sig klart, at blot fordi den har

Læs mere »
Artikler

Ostens alkymister

I dag indsamler man den fineste mælk fra flere end 100 mælkebønder, som bliver forarbejdet, pakket og distribueret af over 200 medarbejdere, men kerneværdierne er

Læs mere »