Små frugter, stor historie
OLIVEN
I Supermarco er vi ikke bare glade for oliven. Vi elsker oliven! Derfor finder du kun oliven fra de bedste producenter, der er spredt godt ud over hele Italien. Lige fra Ligurien til Sicilien og fra Lazio til Puglia. Scroll ned og læs mere om de forskellige producenter vi forhandler i butikken, og bliv klogere på oliven.
MADAMA OLIVA
Historien begyndte i Castel Madama, en lille landsby øst for Rom, hvor nogle familier tørrede og solgte lokale sorte bordoliven på de nærliggende markeder. Mancini-familien skilte sig ud i denne aktivitet på grund af deres engagement og passion. De kombinerede tradition med avanceret teknologi og opnåede hurtigt imponerende resultater. I 1989, i Carsoli, sammen med nogle af de største olivenproducenter i Castel Madama, skabte de Madama Oliva.
På få år blev Madama Oliva anerkendt som den primære leverandør af friskpakkede oliven til den store italienske distribution og som det første italienske eksportfirma til USA og Japan. I dag er Madama Oliva en global virksomhed, aktiv på alle fem kontinenter. Deres navn står for kvalitetskonserver og olivenprodukter. Deres største bedrift er dog at have bevaret den ånd, hvori den blev grundlagt, og fortsat arbejde med respekt for kvaliteten og skønheden i et ekstraordinært produkt. De er stolte af at dele den sunde lækkerhed og kultur fra en unik gastronomisk tradition med hele verden.
De absolut lækreste oliven
SUD ITALIA ALIMENTARI
Casetta-familien har i fire generationer produceret fremragende oliven og olivenolier af højeste kvalitet. De er produceret i Italiens hæl Puglia, hvor solen bager og giver masser af kraft til de fine frugter i Villa Vinci-serien.
Puglia har det største antal oliventræer i Italien, og Sud Italias leverandører har nogle af de bedste oliven. I dag eksporterer man oliven til 40 lande over hele kloden.
BUSCEMA
Luigi Buscema flyttede i 1966 fra Campania til Piemonte, men havde svært ved at finde sin plads i livet, mens han arbejdede for en stor fødevarevirksomhed, og han besluttede sig for at blive selvstændig. Her begyndte han så at sælge sine egne håndlavede specialiteter i Torino, og det blev så stor en succes, at grunden til Buscema Gastronomia var lagt. Han havde dog hjemve og flyttede både sig selv om virksomheden tilbage til Crotone i det sydlige Calabrien, hvor han anses for en pioner i forhold til at sælge produkter i vakuumpakkede og nedkølede glas, der kun har en begrænset levetid på hylderne.
Du finder Buscemas lækre oliven i vores betjente delikatesseafdeling.
CAMPO D'ORO
Campo d’Oro er et familiefirma i stadig vækst med 32 år på bagen. Mange har fået øjnene op for produkternes kvalitet, og blandt firmaets mange specialiteter finder vi blandt andet de lækreste grønne oliven – naturligvis fra Sicilien.
Kom ind og køb dem i Supermarco. Vi håber, du vil nyde dem lige som meget som os.
COELSANUS
Syd for Vicenza ligger Coelsanus, der begyndte at konservere friske grøntsager i 1955. Området ved Sossano har et særligt mikroklima, der giver en utrolig ventilation, hvilket betyder, at man altid går fri af Po-dalens tåge. Foruden oliven producerer man også pesto, artiskokker, perleløg og meget andet.
Le Nostrane
ANFOSSO
Anfosso blev grundlagt i det vestlige Ligurien i 1945, og de har siden da produceret nogle af de fineste italienske oliven. Med over 4.000 Taggiasca-oliventræer i deres besiddelse har Anfosso gjort dyrkning af Taggiasca-oliven til en ægte kunstform.
Vil du vide mere?
Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet en blog, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, postkort og mere til.
RUBY – En italiensk ædelsten
Eventyret startede i 2022, hvor en håndfuld danske venner og ditto vermouth-entusiaster med en hel masse italiensrejser i bagagen traf en beslutning. ”Kunne vi i
Derfor bør du spise som italienerne
1 Spis samlet om bordet Det er ikke blot en vigtig del af socialiseringen og familiedynamikken. Det har også konkrete helsefordele, da familier, som spiser
Når olivenolie er en oplevelse
Første gang jeg besøger Olio Anfosso er sammen med Daniele, som gennem mange år har arbejdet i Supermarco. Det foregår nemlig under første del af
Il pesto perfetto
Nu vover jeg lige en påstand: Den helt rigtige pesto skal produceres i Ligurien. Her har man nemlig de bedste forhold til dyrkning af basilikum
Sarah Grünewald: Jeg er ikke længere dumdristig. Jeg er modig
Vi har næsten ikke sat os ned, før hun hiver en lille, hvid dåse frem og hælder nogle tabletter ud i hånden og sluger dem.
Interview med Per Pallesen
De fleste af os husker ham især fra rollen som den noget anløbne tjener Severin Boldt, der bestyrer Jernbanerestauranten i tv-serien Matador. En rolle og