Aromatiske og intense
TRØFLER
Trøffeljægeren står tidligt op, før han sammen med sin trofaste hund går ud i morgendisen i de ofte uvejsomme skove i bjergene i det billedskønne Acqualagna i regionen Marche. For når jagten på det hvide guld sætter ind i det italienske efterår, gælder det om at være den første til at opsnuse den værdifulde svamp.
Når den aromatiske og intense hvide trøffel er i sæson, kan du købe den i Supermarco og nyde den i eksempelvis papirtynde skiver ovenpå dampende, frisk pasta eller måske som luksuriøst drys på et spejlæg. Blandt mange gastronomer er den hvide trøffel en af verdens fineste råvarer, og hvis du endnu ikke har haft glæde af det hvide guld, så kom i Supermarco og få en uforglemmelig smagsoplevelse. Vi forhandler også den skønne sorte trøffel, der har en herlig duft af fugtig jord og skovbund. Sæsonen går fra november til marts. Vores hvide og sorte trøfler kommer foruden Acqualagna også fra Marche, Piemonte og Umbrien.
TRUFFLE HEAD
Truffle Head drives af brasilianske Ursula Waltemath, der foruden at være trøffelentusiast også er gift med topkokken Nicola Fanetti, som er indehaver af Restaurant Brace i Teglgårdsstræde.
Ursula udvælger nøje de fineste trøfler fra Acqualagna, som foruden Supermarco leveres til nogle af hovedstadsområdets bedste restauranter. Truffle Head er desuden leveringsdygtig i en række fremragende trøffelprodukter, hvor den fine trøffelsmag virkelig kommer til udtryk.
MELCHIORRI
Melchiorri, der ligger i Spoleto, er primært kendt for sine fremragende olivenolier. Men man har med stort held kombineret netop de fine olier med en anden af Umbriens naturgaver – nemlig trøflen.
I Supermarco finder du således trøffelolier fra både hvid og sort trøffel. Prøv dem som smagsgiver i pasta eller på pizza, og du vil opdage, hvor lidt der skal til for at give serveringen et kæmpe løft.
Vil du vide mere?
Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet en blog, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, postkort og mere til.
RUBY – En italiensk ædelsten
Eventyret startede i 2022, hvor en håndfuld danske venner og ditto vermouth-entusiaster med en hel masse italiensrejser i bagagen traf en beslutning. ”Kunne vi i
Derfor bør du spise som italienerne
1 Spis samlet om bordet Det er ikke blot en vigtig del af socialiseringen og familiedynamikken. Det har også konkrete helsefordele, da familier, som spiser
Når olivenolie er en oplevelse
Første gang jeg besøger Olio Anfosso er sammen med Daniele, som gennem mange år har arbejdet i Supermarco. Det foregår nemlig under første del af
Il pesto perfetto
Nu vover jeg lige en påstand: Den helt rigtige pesto skal produceres i Ligurien. Her har man nemlig de bedste forhold til dyrkning af basilikum
Sarah Grünewald: Jeg er ikke længere dumdristig. Jeg er modig
Vi har næsten ikke sat os ned, før hun hiver en lille, hvid dåse frem og hælder nogle tabletter ud i hånden og sluger dem.
Interview med Per Pallesen
De fleste af os husker ham især fra rollen som den noget anløbne tjener Severin Boldt, der bestyrer Jernbanerestauranten i tv-serien Matador. En rolle og