Formaggio
OST
Hvor skal man egentlig starte? Vi har nemlig mere end 100 forskellige italienske oste og spændende mejeriprodukter i Supermarco.
I vores delikatesseafdeling tilbyder vi kun de lækreste oste af højeste kvalitet fra en række producenter, som leverer produkter, der virkelig gør en smagsmæssig forskel. Både når det gælder de bedste udgaver af kendte ostetyper som Mozzarella, Gorgonzola og Parmigiano Reggiano, eller når der er tale om specialoste som Ubriaco, Pecorino med trøffel eller Toma Piemontese.
Du kan naturligvis smage på ostene og modtage kyndig vejledning fra vores altid hjælpsomme medarbejdere, inden du køber, så du kan prøve dig frem og finde de italienske oste, der taler til dig.
MURGELLA
Vores Burrata stammer fra Murgella. Og det er din garanti for, at du næppe finder en bedre af slagsen. Den er blevet fremstillet i Puglia med respekt for traditionerne, og den bløde ost kan både nydes, som den er eller måske på en pizza, efter den er kommet ud af ovnen. Palazzo-familien har siden 1957 samlet regionens fineste oste, og foruden Burrata laver man også scamorza, stracciatella, caciocavallo silano PDO og cacioricotta. Ostene kommer fra Murgia Barese-området, der blandt andet er kendetegnet ved drypstenshuler, underjordiske floder, græsklædte bakker og skønne olivenlunde.
CAVOLA 993
En af de første varer, Supermarcos nye ejere stødte på under en rejse i Italien, var disse aldeles fremragende Parmigiano Reggiano-oste fra den spændende producent 993. Navnet dækker over serienummeret på det konsortium, der siden 1929 har lavet helt outstanding parmesanoste i Cavola, der er en lille bjergby i 900 meters højde ved Reggio-Emilia i norditalien. Dyrene græsser kun på marker, hvor der ikke er brugt kunstgødning eller pesticider, og hvis du lukker øjnene, kan du virkelig smage, hvordan en rigtig Parmigiano Reggiano bør smage – uanset om du nyder en bid til et glas rødvin fra Piemonte, eller om du river den oven på din pastaret.
RIFUGIO CRUCOLO
Lige midt i hjertet af Val Campelle i Trentino, Norditalien ligger restauranten Rifugio Crucolo. Det har den gjort i hundredvis af år, og den nuværende familie har stået for driften siden 1782. Crucolo er blevet kendt for sine særdeles velsmagende produkter fra de skønne bjerge og dale, der omgiver restauranten, og i dag produceres der foruden lækre ko-oste og speck også grappa, likører og færdigretter.
Crucolo sælger udelukkende traditionelle kvalitetsprodukter fra et af de smukkeste områder i Norditalien, og virksomhedens slogan er: ”Passion gør det, der i forvejen er godt, endnu bedre.”
LA CASARA
I Veneto-regionen fremstilles Monte Veronese, der er en italiensk ost med en beskyttet oprindelsesbetegnelse typisk for regionen Veneto. Mælkets oprindelsesområde, dens transformation og modning af osten ligger i den nordlige del af Verona, hvor man i det bjergrige område, som er fuld af frugtbare græsgange, har mere end 1.000 år gammel tradition for kvægavl og produktion af mælk og ost. Faktisk blev oste brugt som en slags møntfod dengang.
Konsortiet er en forening mellem osteproducenter, der allerede var aktive i Verona-området på frivillig basis siden 1970’erne. Det har til opgave at fremme beskyttelse af Monte Veronese-ost og forsvare, beskytte og fremme produktionen og handelen med Monte Veronese DOP-ost i de forskellige typer og modninger og brugen af dens betegnelse.
BUSTI
Med kontinuerlig fornyelse på den ene side og respekt for traditionerne på den anden, ser Busti-mejeriet mod fremtiden fra sit hovedkvarter i hjertet af Toscana , og viderefører produktivitetsvæksten og fastholder produkternes kvalitetsniveau. Dette opnås også takket være det dyrebare daglige bidrag fra de nuværende 60 medarbejdere, som med omhu og dedikation sikrer, at virksomhedens kvalitet og stil bliver vedligeholdt.
BEPPINO OCCELLI
Vi er ualmindeligt stolte over at kunne tilbyde oste fra Beppino Occelli, der ligger i Piemonte ved foden af Alperne, men stadig i en højde mellem 600 og 1.500 meter over havets overflade mellem enge, gårde, skove og brændestabler. Alle hans oste er håndpressede, og man bruger i det hele taget traditionelle metoder til at fremstille de ganske særlige oste fra området.
Beppino Occelli har siden 1976 kæmpet en lang og sej kamp mod industrialisering og ensartethed, og resultatet er ikke udeblevet. Smag selv ostene fra Italiens ’Mælkevej’, der går fra Langhe gennem Cuneo til Castelmagno og Valgrana og videre til Valcasotto.
Ostene modner på træhylder og udvikler en smag, du bare ikke må gå glip af.
CASEIFICIO TRE STELLE
Vi ser det som vores pligt og glæde at vise dig en verden af velsmag, som du ikke finder i noget andet supermarked. Oplev således med Caseificio Tre Stelle, hvordan en rigtig bøffelmozzarella skal smage – udvundet af mælk fra bøfler, der har græsset ved Piana del Sele i Campania ved nationalparken Parco del Cilento. Disse oste er blevet produceret siden 1942, hvor Giuseppe Cimino startede som ostemager og er siden efterfulgt og strømlinet af svigersønnen Gennaro i 1980’erne. Ifølge virksomheden selv er smagen præcis den samme i dag som dengang, den blev produceret af de små ’bufalari’, der solgte den ved vejkanterne på strækningen mellem Salerno og templerne i Paestum.
ALTA TUSCIA
I Lazio-regionen, omgivet af bakker og grønne egne, ligger Alta Tuscia-mejeriet. Det milde klima, som er påvirket af den nærliggende Bolsena-sø, giver fårene her mulighed for at græsse i et sundt og naturligt miljø og dermed producere næringsrig og kvalitetsmælk. Mælken indsamles hver morgen fra udvalgte landmænd og transporteres til mejeriet, hvor den gennemgår nøje kontrolprocedurer.
Ved hjælp af moderne teknologier og dygtigt personale opnår Alta Tuscia-mejeriet de bedste resultater fra deres råmaterialer.
Vil du vide mere?
Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet en blog, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, postkort og mere til.
RUBY – En italiensk ædelsten
Eventyret startede i 2022, hvor en håndfuld danske venner og ditto vermouth-entusiaster med en hel masse italiensrejser i bagagen traf en beslutning. ”Kunne vi i
Derfor bør du spise som italienerne
1 Spis samlet om bordet Det er ikke blot en vigtig del af socialiseringen og familiedynamikken. Det har også konkrete helsefordele, da familier, som spiser
Når olivenolie er en oplevelse
Første gang jeg besøger Olio Anfosso er sammen med Daniele, som gennem mange år har arbejdet i Supermarco. Det foregår nemlig under første del af
Il pesto perfetto
Nu vover jeg lige en påstand: Den helt rigtige pesto skal produceres i Ligurien. Her har man nemlig de bedste forhold til dyrkning af basilikum
Sarah Grünewald: Jeg er ikke længere dumdristig. Jeg er modig
Vi har næsten ikke sat os ned, før hun hiver en lille, hvid dåse frem og hælder nogle tabletter ud i hånden og sluger dem.
Interview med Per Pallesen
De fleste af os husker ham især fra rollen som den noget anløbne tjener Severin Boldt, der bestyrer Jernbanerestauranten i tv-serien Matador. En rolle og