Postkort

Mette og Jens i Modena

Mette og Jens har for en stund forladt de Italienske rammer i DK og er draget mod Italien, hvor eventyret er endnu mere autentisk. Konceptet i Supermarco er passionen for den italienske mad, når den er lavet med kærlighed og sans for kvalitet. Den tætte kontakt med vores producenter for at forstå deres produktion og lære familierne bag produkterne at kende.


Vi samarbejder med omkring 120 producenter i hele Italien, og vi har længe glædet os til denne tur, hvor vi starter i den nordligste region Alto Adige, hvor vi køber sprøde hvidvine, bobler, alpeost, salame, yogurt og meget andet. Og inden 4 uger er gået har vi bevæget os i 5-7 regioner.

Vi har glædet os meget til at besøge vores største leverandør af balsamico, Mussni-familien, som jo af gode årsager ligger i Modena. Selvom vi lige har haft besøg i Supermarco af Mattia som repræsenterer Mussini, er det trods alt noget helt særligt at komme på besøg hos dem og se de mange tønder, hvor de dyrebare dråber lagres.

Vi vil så gerne inspirere danskere at bruge balsamico, ligesom man de så flittigt bruger den i Italien. Man kan godt sige, at vi går glip af prikken over i’et. Og det vil man finde ud af når først man begynder at eksperimentere med både de forskellige lagrede Balsamico Vinegar of Modena I.G.P. samt de mange condimenti med forskellige vineddike-smage. Det er helt vildt hvor lækkert det smager! Glem alt om at strikke en dressing sammen, og brug blot disse ædle dråber til at give din salat en ubeskriveligt skøn smag.


Det er altid intenst, når vi besøger producenter. Der er meget viden omkring produkterne og produktionen, som vi altid skal have helt styr på! Man må vist sige, at selvom det er en relativ simpel proces at lave balsamico, så er det ligeså komplekst at sætte sig ind i, og med mig, som altid stiller alle de tekniske spørgsmål, var jeg lidt ør i hovedet efter flere timers undervisning af eksperten over alle eksperter – Men wow! Jeg er vild med det – og kan aldrig få nok!


Varme hilsner fra Mette og Jens

Åbningstider

Mandag: 08:30 – 19:00
Tirsdag: 08:30 – 19:00
Onsdag: 08:30 – 19:00
Torsdag: 08:30 – 19:00
Fredag: 08:30 – 19:00
Lørdag: 08:30 – 17:00
Søndag: Lukket

Helligdage

d. 28. marts. lukket
d. 29. marts. lukket
d. 30. marts. åbent
d. 31. marts lukket
d. 1. april. lukket

Bliv en del af Club Supermarco 🇮🇹

Skriv dig op til vores eksklusive fordelsklub og modtag alt fra tilbud, events og konkurrencer til italienske opskrifter, rejsetips og sjove videoer.

Gør som +20.000 andre 💚