Spis chili og lev i 100 år

Spis stærk peperoncino og lev længere

Han hedder Mimmo, bedstefaderen. Il Nonno. Og han er godt på vej mod de 100 år. Han lever efter familievirksom­hedens valgsprog: Vi er, hvad vi spiser. Mimmo er stadig frisk og stærk. Og han spiser store mæng­der chili eller peperoncino, som det hedder i Italien.

Det er fire år siden, vi mødte familien på en madmesse i Milano. Det er Jens og vores kok Mirko, der kommer og hiver fat i mig og med stor begejstring fortæller om den vildeste stand, hvor der bliver delt smagsprøver ud med chili som hovedingrediens.

Og selv om jeg ikke altid er enig med min mand i alle livets forhold, så måtte jeg denne gang bare overgive mig. Det var lige dele lækkert og stærkt!

Der gik et års tid, før vi fløj ned til dem for at lære mere om, hvordan det foregik med disse røde, friske frugter. Og det var et vildt syn, som ventede os. Kæmpe kar fyldt med chili. Wow! Efterfølgende blev vi præsenteret for en lang række lækre produkter, som de havde lavet med chili.

Vi erkender, at det blev svært at begrænse sig, og at vi har taget mange produkter hjem. Men heldigvis har vores kunder taget rigtig godt imod dem og fundet gode kombinationer. Chili med ost, chili med tun, marmelade med chi­li, salsa med chili, nduja, chili med hvidløg og meget andet godt. Bare rolig, de er ikke alle lige stærke.

Familien Scalise er således på anden generation i fuld sving med at udbrede deres tro på et langt liv via chilipeberen dyrket i den smukke by Sersale beliggende ud til Det Ioniske Hav.

Delizie di Calabria er udelukkende skabt af de bedste råvarer, og vi er i Supermarco stolte af at være ambassadører for denne syd-italienske peperoncino-familie.

Andre artikler

Åbningstider

Mandag: 08:30 – 19:00
Tirsdag: 08:30 – 19:00
Onsdag: 08:30 – 19:00
Torsdag: 08:30 – 19:00
Fredag: 08:30 – 19:00
Lørdag: 08:30 – 17:00
Søndag: Lukket

Helligdage

d. 28. marts. lukket
d. 29. marts. lukket
d. 30. marts. åbent
d. 31. marts lukket
d. 1. april. lukket

Bliv en del af Club Supermarco 🇮🇹

Skriv dig op til vores eksklusive fordelsklub og modtag alt fra tilbud, events og konkurrencer til italienske opskrifter, rejsetips og sjove videoer.

Gør som +20.000 andre 💚