I lang tid er vi blevet så vant til det polerede, til skønmaleriet, til de filtre, som vi lægger ned over vores liv og vores rejser i en sådan grad, at vi derved har skabt et øget behov for autenticitet og ægte oplevel- ser.
Morten Kirckhoff og Jan Elhøj har i mange år inden tv-serien Nul Stjerner opsøgt de oplevelser i blandt andet bogserien ’Forladte steder’ og dyrket den særlige form for antiæstetik og industriel råhed, som trækker tråde til deres fælles fortid i undergrunds- og graffitimiljøet.
Og uagtet at Morten har en fortid som direktør og partner i et succesfuldt reklamebureau, så er parret alt andet end drevet af konceptuelle rammer, men af lyst, åbenhed og nysgerrighed, og det gør sammen med den indbyggede kemi, der ligger i deres mange- årige venskab, deres rejseoplevelser til fremragende fjernsyn. Uanset om de drikker frisktappet tis fra ko eller radbrækker deres midaldrende rygge på sparsomt asfalterede armenske landeveje i en Lada fra ’79, så tiltrækkes vi som seere af deres fordomsfri ægthed og ydmyghed over for formidlingsopgaven og de mennesker, de møder på rejsen.
Vi sidder i formiddagssolen foran Supermarco med tre flasker San Pellegrino og et par kopper napolitansk hofkaffe. Jan drikker ikke kaffe. Morten er ankommet tidligt på sin motorcykel og har netop lagt telefonen fra sig og underskylder høfligt og forklarer, at det er noget med nogle jobsamtaler i deres virksomhed.
Mødtes i graffitimiljøet
Rollefordelingen står hurtigt klar. Morten er den, der oftest tager ordet og uddyber sine svar, mens Jan er mere afventende og med sindsro overlader taletiden til sin gamle ven og partner in crime. Bogstaveligt talt. De to er nemlig jævnaldrende og kender hinanden fra graffitimiljøet i en tid, hvor MC Einar dystede mod Rockers by Choice om de unges hiphop-gunst, og der med spraymalede versaler stod “Whap Gang” overalt i hovedstadsområdets togtunneller. “Altså graffiti er jo den dummeste form for kriminalitet. Du har kun udgifter på det, og du risikerer bøder. Men det er drevet af passion,” fortæller Jan Elhøj, der i dag efter en lang karriere i tv-satirens tjeneste nu primært genkendes som den ene del af den dynamiske rejseduo.
Og det er en anden udløber af selvsamme passion, der nu er drivkraften bag “Nul stjerner”, som er blandt de mest sete og streamede programserier i statsradiofoniens sendeunivers og for nylig er blevet solgt til Holland, hvor der skal findes nye, lokale værter.
I dag er scenen alt andet end et “Nul stjerners”-sted, men de to befinder sig godt og trygt i de dansk-italienske rammer, som de beskriver som meget autentiske og tiltalende. “Det er sjovt. Der er jo mange, der tror, vi bor i et hul i jorden og fodrer vores familie med surströmming. Vi har selvfølgelig et normalt liv, og vi kan rigtig godt lide de gode ting i livet – god vin og god mad. Men ‘Nul stjerner’ er jo et modtræk til alle de andre rejseprogrammer, der prøver at glamourisere verden med smukke Michelin-restauranter og kæmpe luksushoteller i Dubai. Det er blevet meget elitært, og Internettet er jo lavet sådan, at de virksomheder, der har råd til det, kan nå højt op på de der anbefalingstjenester. Men der er ikke meget ægthed i at tage til Thailand, bo på en amerikansk hotelkæde og spise dansk hakkebøf. Vi vil gerne vise, at man virkelig skal åbne sine sanser for alt det fremmedartede og vælge nysgerrigheden og autenciteten over komforten. Det er jo for helvede derfor, vi rejser ud. Ellers kan du lige så godt tage ud på Hilton ved lufthavnen, hvor du kan få den samme mad og møde de samme mennesker,” siger Morten og peger demonstrativt til venstre for sig i retning af Kastrup.
Tag en tilfældig bus ud af byen
Makkerparret er i særdeleshed bekymrede over internettets algoritmeafledte lemmingeeffekt, og når vennerne spørger om, hvor de skal bo, og hvad de skal spise og opleve på rejsen. Jan og Morten giver dem i stedet et ganske andet råd:
”Tag en tilfældig bus og stå af efter ti stoppesteder i en forstad, spørg den første person du møder om, hvor du skal spise, og så bliver du anbefalet en eller anden lokal restaurant, hvor du kommer ned i en kælder og får en fantastisk og ægte madoplevelse. Man skal lade være at lade sig lokke af internettet, når man sidder hjemmefra og planlægger sin rejse. Vi oplever tit nogle af de vildeste ting, når vi kommer kørende og så bare stopper op og ser, hvad der sker. Spørg ikke guiderne og internettet. Spørg de lokale. Når vi går ind på en restaurant, så dropper vi kortet, kigger på de andre gæster, peger og siger: ’vi skal have sådan en og sådan en og sådan en’ uden at vide, hvad det er. Måske er det hjerne. Og så får du den mest sindssyge oplevelse. Det er the real shit,” fortæller Morten.
Nul stjerner i Italien
Sidder man nu som læser af et magasin om italiensk mad og kultur og håber på et Nul stjerners rejseprogram i Italien, så bliver man ikke skuffet. For Jan og Morten har allerede været der. De må dog ikke sige alt for meget om oplevelsen:
”Vi har fundet nogle gode vinkler på italienerne og italiensk kultur, som vi synes er sjove og interessante. Vi kan rigtig godt lide Italien, vi kan lide italienske biler, og vi kan rigtig godt lide italiensk mad, og vi må bare sige om maden, at …. altså når vi rejser i Østeuropa i seks dage, så er det ikke alt, vi får, der er … De siger selv, at de var nogle af de første i verden til at lave vin. Okay, men de er stadigvæk ikke blevet særlig gode til det, siger Morten og griner højt, mens Jan med stor glæde husker et uventet italiensk måltid.
”Vi havde parkeret et eller andet sted klokken ti om formiddagen på en rasteplads i Norditalien ved en Gucci-outlet og var helt smadrede og gennemblødt af sved, og så står der bare sådan en gut med en lille vogn på hjul, som er fyldt med de mest sindssyge pølser, oste og porchetta. Så jeg satte nogle klapstole op, og vi fik en panino af det bedste brød, mens solen stod op. Der var så genialt, og det er også en af grundene til, at vi godt gider det her.”
OBS: Er du interesseret i at læse hele interviewet kan kun klikke ind på vores underside “Magasin” og læse hele interviewet og se resten af magasinet om Veneto samt de tidligere magasiner.
