Pomodori
Tomater
Pomodoro. Bare smag på navnet. Det er næsten et grundstof i det italienske køkken. Og med god grund. For selv om tomatplanten oprindelig blev importeret fra Sydamerika, så har vel intet land i verden et så passioneret forhold til sine tomater som netop italienerne.
Og du må aldrig gå på kompromis! For tomater er ikke bare tomater. Det kan du smage her i Supermarco, hvor vi kun sælger tomatprodukter fra øverste hylde. Vi tager vores tomater alvorligt. For du og din familie fortjener kun det bedste.
D'ACUNZI
Et af de helt store erhverv i regionen Campania er tomatproduktionen. Ikke mindst i provinsen Salerno, hvor den har stor betydning for økonomien. Konkurrencen er med andre ord også stor for at give kunderne de bedste tomater, og det er lige, hvad man gør hos Fratelli D’Acunzi. Virksomheden blev grundlagt tilbage i 1958, og man gør et stort nummer ud af at udvælge de allerfineste solmodne tomater, der vil klæde enhver pastasauce eller gryderet.
Der gives naturligvis garanti for den ulastelige kvalitet og smag i produkterne fra ’La Carmela’-serien.
MUTTI
Det, der startede som en lille familieejet gård med tomatplanter, er nu vokset til et enormt internationalt firma med forbindelser til hele verden. Mutti har hovedsæde i Italiens centrum for madindustrien, Parma, og her er man uagtet de enorme tomatmængder, der løber igennem produktionen, garant for den ypperste kvalitet, der aldrig svigter. De altid solmodne tomater høstes fra marker i Emilia-Romagna, hvor man er rundet af områdets traditioner, samfund, marker og vandområder.
Mutti fremstiller produkter fra fem forskellige tomatsorter – nemlig Rotondo di Parma, blommetomater, kirsebærtomater, Baby Roma og San Marzano. Giovanni Mutti døde i 1894, men han efterlader sig et tomatimperium blandt andet baseret på den dengang helt nye sideral-teknik, der tager højde for solens og månens indflydelse på planterne. Han begyndte herefter at rotere sine afgrøder og lod derved jorden genvinde sine næringsstoffer og reducerede brugen af gødning. En teknik der vinder stadig mere indpas i dag.
AGROMONTE SAPURI
CASAR
Nogle af Italiens ypperste tomater dyrkes på Sardinien. Og en af de bedste til netop det er virksomheden Casar, der siden 1962 har konserveret tomater til stor glæde for alle, der har brugt dem i madlavningen. Hele produktionen er koncentreret på den skønne middelhavsø med de smukke strande og det frodige landskab. Og netop fordi det hele foregår på Sardinien, er vejen fra plukning til konservering ganske kort, og det sikrer både friskhed og beskytter smagen.
Disse tomater er blevet kærtegnet af den bagende sol og af de friske vinde fra det omgivende hav, og resultatet er en tomatsmag, du bare er nødt til at opleve. Bag hver dåse er der derfor en forsyningskæde, der består af landmænd, teknikere, teknologier, kontrollanter og forskere, der sikrer, at produktet forbliver uændret fra jord til bord.
Vil du vide mere?
Vi elsker at dele ud af vores viden og fortæller jer om Italien. Derfor har vi lavet en blog, hvor vi deler alt fra produkter, tips og tricks, producenter, opskrifter historier, postkort og mere til.
De forskellige tomater
Rund tomat/pomodoro rotunde Bruges til passata, da den indeholder meget juice. Skindet tages af først. Hele tomaten moses derefter, og der tilsættes kun citronsyre for
Tomaternes betegnelser
Der findes mange varianter som har deres Jorden omkring vulcanerne og det omkringliggende hav, er et ideelt miljø for dyrkning af tomater, og giver en
Tomatkongen fra provincia di Salerno
Ikke nok er Pasquale en meget passioneret og dedikeret mand. Men som I ser på billederne er han en livsglad mand som spreder humor og