Sådan blev Toscana Italiens stærkeste vinbrand

En historie fyldt med ældgamle rødder, beriget af kulturelle erobringer og beskyttet af juridisk anerkendelse. Op gennem århundrederne har Toscana udviklet sig til en af verdens mest berømte vinregioner.

Fra etruskernes tidlige dyrkning af vin til dagens ikoniske Chianti-vine og andre DOCG'er, har Toscana sat sit præg på den internationale vinscene. Lad os dykke ned i historien bag denne fortryllende italienske region og dens stolte vintraditioner.

Vi er i Italien, kære læsere. Så naturligvis, kan man næsten fristes til at sige, er forhistorien bag nogle af verdens mest kendte og elskede vinbrands lang og snørklet. Meget længere end der er plads til i disse ydmyge spalter. Derfor forsøger vi at lave et lille opkog, et concentrato af de faktorer, der var afgørende for, at de toscanske vine i dag har vundet indpas og beundring langt uden for Italien.

Etruskernes indflydelse: Opdagelsen af vin i Toscana

Det er almindeligt accepteret, at det var det norditalienske folk etruskerne, som i det 8. årh f.v.t. indførte vinen i denne del af Italien. Der er nogen uenighed om, hvorvidt de bragte vinstokke med sig hjem fra rejser i Asien, eller om vinstokkene allerede var i Toscana, da etruskerne ved et tilfælde faldt over dem og tæmmede dem.

I hvert fald blev vindyrkningen en central del af deres agrikultur, og planterne spredtes stadig mere i landskabet. Senere erobredes Toscana af grækerne, der døbte det Enotris (vinlandet) på grund af de mange vinmarker, som man i det 1. årh. mistede til romerne, der etablerede byerne Lucca, Pisa, Siena og Firenze, som blev forsynet med nye teknologier og udvikling såsom akvædukter, tunneller og komplekse bygningskonstruktioner. Det var dog først i Middelalderen, at købmænd fra Siena mere systematisk begyndte at plante vinmarker overalt i Toscana, og efterhånden som kristendommen fik stadig mere fodfæste, øgedes vinens betydning som en hellig drik. Det var således primært munke og præster, der dyrkede og plejededruerne rundt om klostre og kirker. Benediktinerne blev faktisk så gode til det, at de udarbejdede manualer til vindyrkning og vinfremstilling, som der stadig refereres til den dag i dag.

Chianti-vine og juridisk beskyttelse: Et særligt varemærke opstår

Vinens popularitet blev ikke mindre op gennem renæssancen og de kommende århundreder, og i 1710 begyndte man på et mere ambitiøst plan at fragte vine ud over Toscanas grænser, og en eksportsucces var skabt. Særligt de skønne vine fra Chianti skabt på Sangiovese-druen vakte genklang på markederne både i og uden for Italien, og Storhertugen af Toscana indrammede et område, hvorfra det var tilladt at producere Chianti-vine.

Det var netop denne juridiske beskyttelse, der skulle til for at påhæfte vinene et særligt varemærke, og Chianti-vinene blev herefter regionens mest solgte og vandt anerkendelse over hele Italien.

Udfordringer og genopbygning efter 2. Verdenskrig: Fra kaos til kvalitetsfokus

Imidlertid lavede 2. Verdenskrig om på fremgangen, da mange vinbønder blev dybt forgældede og forlod Italien for at starte nye liv andetsteds. Det efterlod vinregionen i et vist kaos lige indtil 1963, hvor netop Chianti og Vernaccia di San Gimignano blev de første italienske vinregioner overhovedet til at modtage det eftertragtede kvalitets- og oprindelsesstempel DOCG (denominazione di origine controllata e Garantita). Herefter blev det fra lovens side bestemt, at vinproduktionen skulle halveres, og at der fremover skulle fokuseres på kvalitet.

På den baggrund er Chianti i dag et af verdens stærkeste vinbrands, og det har skabt grobund for andre højtprofilerede og beskyttede DOCG’er som Brunello di Montalcino, Vino Nobile di Montepulciano og Carmignano, hvilket givetvis har været en medvirkende årsag til, at Toscana er den velsagtens mest berømte italienske region uden for Italiens grænser.

Læs om italiensk vin på vores underside: Italiensk Vin

Andre artikler

Åbningstider

Mandag: 08:30 – 19:00
Tirsdag: 08:30 – 19:00
Onsdag: 08:30 – 19:00
Torsdag: 08:30 – 19:00
Fredag: 08:30 – 19:00
Lørdag: 08:30 – 17:00
Søndag: Lukket

Undtagelser

Søndag d. 22. december:
8:30 – 17:00
Søndag d. 29. december: 
8:30 – 17:00

Helligdage

Tirsdag d. 24. december: lukket
Onsdag d. 25. december: lukket
Torsdag d. 26. december: lukket
Tirsdag d. 31. december: lukket
Onsdag d. 1. januar: lukket

Bliv en del af Club Supermarco 🇮🇹

Skriv dig op til vores eksklusive fordelsklub og modtag alt fra tilbud, events og konkurrencer til italienske opskrifter, rejsetips og sjove videoer.

Gør som +40.000 andre 💚