Historien om
Aperol
“Aperol er ikke bare den kvintessentielle italienske aperitivo, men har siden den orange signaturfarve i 1920’erne begyndte at markere sig på barplakater været et statussymbol for livsnydere. “
– Davide Pedrolli
1919
Vi befinder os i Padova i 1919 et år efter afslutningen på 1. Verdenskrig, der har efterladt store dele af Europa og ikke mindst Italien i økonomisk ruin. I et forsøg på at få gang i hjulene i det centrale Veneto, opretter man i Padova handelsmessen PadovaFiere.
Messen bliver en succes lige fra begyndelsen med 170.000 besøgende, hvoriblandt man til de 642 udstilleres udelte glæde finder selveste Kong Vitto- rio Emanuele.
Og det netop her, Silvio og Luigi Barbieri fra Distilleria F.lli Barbieri præsenterer den ikke voldsomt alkoholtunge drik, de har opfundet og navngivet Aperol.
Smagen går rent ind hos messegæsterne, så nu består opgaven for Barbieri-brødrene i markedsføringen. De skyder en ikke uvæsentlig sum efter de rette folk, som kan skabe det helt rette udtryk, mange år før branding-begrebet bliver hvermandseje. I 1920’erne bliver orange Aperols signaturfarve, og de første plakater med opfordringer til at drikke den vidunderlige drik bliver hængt op i barer i Padova og omegn.
Det er en orange aperitif på 11 procent og en bittersød smag, som er skabt på et udtræk af appelsin, kinatræ, ensian, rabarber og andre krydderurter, der bliver opløst i alkohol. Den præcise opskrift, som har været uændret lige siden, holder virksomheden naturligvis tæt ind til kroppen.
Navnet Aperol opstår, fordi Silvio Barbieri, der i en periode har boet i Paris, er blevet dybt fascineret af et ord, han ofte er stødt på i de bedste saloner og etablissementer på Avenue des Champs-Élysées: Aperitif. Eller med en fransk forkortelse Apéro. For Silvio ligger det lige for at italificere det til Aperol.
Vi ved ikke præcis, hvornår man begynder at drikke spritz i det nordøstlige Italien – altså likør tilsat vand med kulsyre, men vi ved, at man eksempelvis i Brescia drikker noget lignende, men med navnet Pirlo. Går du ind på en bar i eksempelvis Wien og beder om en Spritz, så får du et glas hvidvin blandet med danskvand, og det samme var tilfældet i Prag og Trieste, indtil der for lige godt 100 år siden begyndte at komme farver på med vores hovedperson fra Padova.
Aperol
Spritz
Vi skal helt op til 1950’erne, hvor den traditionelle Spritz Veneto, der er hvidvin blandet med danskvand, fik en stærk konkurrent, som på rekordtid blev en national succes. Aperol Spritz blev født, og Aperol er i dag for mange blevet synonymt med selve Spritz-ordet, og det er blevet en af de ti mest populære drinks på verdensplan. I 2003 blev Aperol overtaget af Campari-imperiet, og der blev sat turbo på udbredelsen til resten af verden.
I dag kan man sige, at Aperol ikke blot repræsenterer den italienske aperitivo per excellence, men ligeledes et sæt af oplevelser og værdier som et kulturelt og socialt fænomen, hvor et utroligt antal mennesker indgår i et kollektivt ritual og fejrer samværets glæde. En Aperol Spritz er en drink, man nyder i godt selskab
I 1930’erne var det god skik, at damer kun nød en let aperitif, og man averterede således med denne annonce, der oversat sådan cirka lyder ’Frue! Aperol holder formen’.
A-PE-ROL
Aperol udtales med tryk på første stavelse A-pe-rol og ikke ape-ROL.
