SALAME & PROSCIUTTO
Salame & Prosciutto
Ska’ du ha’ skiveskåret? Så er du kommet til rette sted. Intet andet sted i landet finder du et så stort og lækkert udvalg af italienske skinker, pølser og andre charcuterivarer som i Supermarco. Italienerne kalder det salame é prosciutto.
Så uanset om du mangler guanciale til din carbonara eller mortadella til din panino, så har vi det i en kvalitet og med en smag, som vil gøre, at du aldrig kan få dig selv til at købe den slags i dit normale supermarked igen. Undskyld!

LEVONI
100 procent italiensk kvalitetskød
Historien starter tilbage I 1911, hvor den passionerede slagter Ezechiello åbner sin egen forretning med forarbejdede kødprodukter nær Milano. Han er fra begyndelsen kompromisløs med kvaliteten, og den grundtanke er blevet i virksomheden lige siden. I dag omfatter produktionen flere end 300 forskellige delikatesseprodukter, hvoraf vi i Supermarco forhandler nogle af de absolut bedste. Alle produkter er naturligt krydrede, og der er brugt 100 procent italienskproduceret kød. Alt er glutenfrit og uden laktose.
Blandt vores mange Levoni-lækkerier er to slags mortadella, fire forskellige skinker, mange slags pølser, guanciale, bresaola og meget, meget andet. I produkterne bruges blandt andet pistacienødder fra Bronte, havsalt fra Sicilien og Marsala superiore DOP.
CRUCOLO
Specialiteter siden 1782
Lige midt i hjertet af Val Campelle i Trentino, Norditalien, ligger restauranten Rifugio Crucolo. Det har den gjort i hundredevis af år, og den nuværende familie har stået for driften siden 1782. Crucolo er blevet kendt for sine særdeles velsmagende produkter fra de skønne bjerge og dale, der omgiver restauranten, og i dag produceres der foruden speck og oste også grappa, likører og færdigretter.
Crucolo sælger udelukkende traditionelle kvalitetsprodukter fra et af de smukkeste områder i Norditalien, og virksomhedens slogan er: ”Passion gør det, der i forvejen er godt, endnu bedre.”


ANTICA NORCINERIA MORELLI
Fire generationers svinekødsperfektion i Lazio
Antica Norcineria Morelli ligger i det bakkede landskab i Lazio på grænsen til Umbrien. Det er en region, hvor man har stolte traditioner for forarbejdning af svinekød godt hjulpet af klimaet, der er perfekt til hærdningsprocessen af pølser. Antica Norcineria Morelli er specialiseret i det ædle håndværk og har fire generationers ekspertise. Foruden pølser fremstiller man også bacon, porchetta della Tuscia og meget mere mere. Find de lækre produkter i Supermarco.