a
Contact Info

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipis cing elit. Curabitur venenatis, nisl in bib endum commodo, sapien justo cursus urna.

Hirtenstraße 19, 10178 Berlin +49 30 240 414 20 office@baro.com
Working
Monday
9:00 - 24:00
Tuesday
9:00 - 24:00
Wednesday
CLOSED
Thursday
9:00 - 24:00
Friday
9:00 - 02:00
Saturday
9:00 - 02:00
Sunday
9:00 - 02:00
Follow Us
+45 33 93 82 93
HOVEDNUMMER

ØL

Øl

Italien er ganske vist bedst kendt som vinland. Men tag ikke fejl. Der brygges fremragende øl i primært de nordligste regioner, hvor man traditionelt har haft tætte bånd til øldrikkende nationer som Tyskland, Østrig og Schweiz. Men også i Marche og Umbrien finder vi spændende mikrobryggerier med fremragende øl, som vi er stolte over at forhandle i Supermarco. Kom ind og se vores velassorterede ølhylder og smag selv, hvorfor Italien ikke kun bør være kendt for sine vine.

COLLESI

Vores favoritøl

Vi er stolte af at være dansk eneimportør af øl fra Collesi, der brygges fra i den lille middelalderlandsby Apecchio i Marche lige ved grænsen til Umbrien. Historien går helt tilbage til 1870, hvor Giuseppe  Collesi grundlagde sit bryggeri. I dag er omgivelserne stadig lige charmerende, og man brygger øllet i pagt med naturens rytme. Produktionsanlægget er fuldt ud bæredygtigt ved hjælp af solcelleanlæg samt en pillefyret dampgenerator. Collesi brygger virkelig fremragende øl, som du er nødt til at smage.

BIRRA MASTIO

Ægte lokalbrygget, økologisk øl

Vi er i Marche-provinsen – ikke langt fra den arkæologiske park Urbisaglia i Macerata. Her ligger Il Mastio-bryggeriet, som stadig mærker den historiske og kulturelle arv fra de romerske bosættelser, der præger det skønne landskab og de cirka 2.500 indbyggere i området. Alle øl er økologiske, og byggen er dyrket i den jord, der støder lige op til bryggeriet. Dette er smagen af Marche, som Nabissi-brødrene udtrykker den i ægte håndbrygget øl.

MENABREA

Guldmedaljevinder i 2015

De fleste bryggerier hører til i Norditalien, hvor der traditionelt har været nær forbindelse til store ølnationer som Tyskland og Østrig. Menabrea er ingen undtagelse. Den første øl blev brygget i Biella i Piemonte i 1849, og det er stadig muligt at se det gamle bryggeri, der i dag er indrettet som museum. Faktisk er Menabrea Italiens ældste bryggeri. Menabreas La Blonde har blandt andet vundet bronze ved World Beer Awards i 2014 og guld i 2015.

BIRRA AMARCORD

En hyldest til Fellini

Selv om der er masser af fest og farver i strandbyen Rimini, så forbinder man normalt ikke området med øl. Det er man heldigvis aldeles ligeglad med hos Amarcord, der blev startet i 1997 som et lille selvstændigt bryggeri med en stor passion for den ikoniske filmskaber Federico Fellini, der blev født i Rimini i 1920. Drik en Amarcord, nyd de kunstfærdige etiketter og genoplev ’La dolce Vita’.

BIRRA MORETTI

Letdrikkelig og læskende

Et af Italiens største bryggerier. Det er i dag ejet af Heineken, men var indtil 1989 i Moretti-familiens egne hænder. Den første øl blev brygget af Luigi Moretti i 1859 i Udine, der dengang var under østrigsk herredømme. Moretti er i dag et særdeles stærkt brand, og du er sandsynligvis stødt på disse læskende og lettilgængelige øl, når du har været i Italien.